Hvem er jeg?
Historisk indsigt, moderne design
Hej! Mit navn er Bo Hulbæk Kuntz, og jeg er 26 år.
Jeg kommer oprindeligt fra Rødovre, men flyttede til Odense i 2018. I 2017, direkte efter gymnasiet, valgte jeg nemlig at studere historie på Syddansk Universitet i Odense.
Jeg har altid været interesseret i at vide, hvad der skete i fortiden, og hvordan det har været med til at forme det samfund vi lever i i dag.
Ved at have en forståelse for, hvorfor historien udviklede sig som den gjorde, tror jeg også, at det vil være lettere for os at navigere sikkert mod fremtiden.
På universitetet havde jeg en bred vifte af fag. Jeg lærte om historiske begivenheder, hvordan man finder og sorterer i en mangfoldighed af data, hvordan man formidler viden til forskellige publikummer, og hvad historie i sig selv er for noget.
Jeg færdiggjorde uddannelsen i 2022 og fik en kandidat (Cand.mag.) i historie med sidefag i engelsk.
Det var dog en teoretisk uddannelse, og jeg savnede noget der var mere praktisk. Jeg besluttede mig derfor for at studere multimediedesign.
I februar 2023 begyndte jeg på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.
Jeg har allerede lært meget omkring moderne visuelle udtryk, udvikling af brugergrænseflader til hjemmesider, analyse af målgrupper og en masse andet.
De mange gruppebaseret projekter, jeg har haft under uddannelsen, har også givet mig erfaring med samarbejde, problemløsning og projektledelse.
Med afsæt i min historiske kandidat har jeg derfor evnerne til at formidle viden, og med min erfaring inden for multimediedesign kan jeg livliggøre den.
